Anika Eibe

- Hvordan redigerer du dine historier, får du hjælp til det, eller har du
selv lært håndværket (på den hårde måde)?

Jeg har ikke lært håndværket via en sproglig uddannelse, men ved at læse og
skrive rigtig meget. At læse meget giver én en sproglig rygrad, som man
bruger ubevidst i sine egne historier.

I mange år har jeg haft betalæsere, der hjælper mig med at påpege sproglige
og plotmæssige fejl.

Mine redigeringer består af at jeg gennemlæser romanerne/novellerne flere
gange, og gerne ”højt” i hovedet, så jeg får øje på sproglige knuder. Jeg
har endnu ikke fundet en bedre metode end højtlæsning.

- Hvornår begyndte du at skrive, og var du åben omkring det, eller holdt du
det for dig selv, indtil du f. eks. var udgivet?

Som mange andre begyndte jeg at skrive som barn. Jeg elskede stile i skolen
og afleverede altid lange fristile. I min fritid skrev jeg gerne historier
om – sjovt nok – hestepiger, der med deres elskede gangere red ind i
parallelverdener.

Så kom der en periode uden skriverier, hvor jeg bare havde travlt med at
være ung, men da vi fik vores første computer i midten af halvfemserne kom
min gamle lyst frem i lyset igen. Allerede på et meget tidligt tidspunkt
derefter satte jeg mig for at skrive en bog, der skulle udgives.

- Hvordan reagerede dine omgivelser på, at du gerne ville skrive, var de
støttende, fordømmende, ligeglade, fandt de det underligt eller var det i
orden, at du gerne ville forfølge dine drømme?

Jeg sagde det nok ikke til så mange andre end blot den nærmeste familie. I
vores familie har vi altid været meget kreative, og derfor har jeg kun mødt
opbakning.

Anderledes var det dog blandt venner, bekendte og arbejdskollegaer, da jeg
fortalte dem om det på et senere tidspunkt. De har vist aldrig helt kunnet
forstå fascinationen.

- Hvordan er din arbejdsrutine, er du systematisk, holder en lige linje,
arbejder i et vist antal timer for så at holde pause, eller arbejder du,
når inspirationen rammer dig?

Tidligere var jeg meget ustruktureret, og det i flere henseender angående
skrivningen. Desværre ramlede jeg ind i et stressnedbrud, hvilket har fået
mig til at arbejde anderledes. Det gælder både mit forfatterskab og mit
civile arbejde som bogholder.

Nu har jeg indgået et skrivefællesskab med to gode forfattervenner hvor vi
ugentligt skal aflevere som minimum et kapitel, en sceneoversigt eller
noget andet skriverelateret. Den deadline gør at jeg tvinger mig selv til
at skrive, hvor jeg ellers ville have spildt tiden på ligegyldige ting.

Tidligere fik jeg ofte en ”hvad-nu-hvis-idé” og begyndte bare at skrive fra
starten af. Men det kostede mig for mange romaner, hvor jeg fik skrevet mig
op i et hjørne, og som jeg blev nødt til at kassere.

Nu laver jeg rent faktisk sceneoversigter og har downloadet mig et
skriveprogram, hvor jeg nemt kan genfinde scener og holde styr på mine
personer. Lidt surrealistisk i forhold til min tidligere skrivestil, men
det virker faktisk.

- Skriver du fra start til slut, eller springer du fra den ene scene til
den anden, for derefter at binde det hele sammen?

Jeg har aldrig kunnet pusle en roman sammen, selv om jeg har hørt om flere
der gør den slags. Jeg finder det meget imponerende, men det duer ikke med
min form for skrivning. Jeg kan kun skrive kronologisk, for mine personer
udvikler sig undervejs. Personen i første kapitel vil aldrig være helt den
samme i sidste kapitel, da han/hun formentlig har oplevet adskillige ting
undervejs, der er personlighedsskabende, og dermed ved jeg ikke hvordan
han/hun vil reagere i situationen før jeg når til den.

- Hvordan var det, da din første bog kom på gaden, og hvordan var det med
bog nr. 2?

Det var stort, og skræmmende ad h… til. Lektører, anmeldere, journalister,
venner og familie … alle fik nu – uden filter – mulighed for at se hvad det
var jeg lavede. Og mulighed for at sable det ned. Der er ingen kære mor,
når først barnet er skubbet ud ad reden.

Det var ikke anderledes med roman nr. 2 eller 3. Det er stadig frygtelig
skræmmende og vanvittigt spændende og kæmpe stort. J

- Hvordan prioriterer du hverdagen og skrivningen, hvordan får du det til
at hænge sammen?

Desværre har jeg endnu ikke haft mulighed for at kunne leve af skrivningen,
og har derfor et fuldtidsarbejde som bogholder ved siden af. Derfor er mine
aftener nærmest hellige. Når først poden er lagt i seng, er der dømt
skrivning. Her har jeg så et par timer, hvor jeg hver aften kan bruge tid
på hhv. research, betalæsning eller skrivning.

Derfor bliver jeg også ofte rastløs, hvis for mange af mine aftener bliver
besat med andre sociale ting.

- Har du fået gode råd af andre undervejs, søgt hjælp og støtte på f.eks.
nettet?

Da jeg startede med at skrive var det før internettet blev særlig udbredt
(ja, så gammel er jeg J), og jeg følte mig temmelig alene med min hobby.
Faktisk var jeg i årevis sær og anderledes og kunne ikke forstå at jeg
fantaserede og fik underlige ideer set i forhold til mine venner.

Så fandt jeg Fyldepennen.dk og her fandt jeg ligesindede. Det var som at
komme hjem! Det kan slet ikke beskrives hvor skønt det var at finde ud af
at jeg ikke var småskør, men blot forfatter! Det gav *så* meget mening lige
pludselig. Her har jeg fundet fantastiske venner og bekendte som jeg håber,
vil være i mit liv længe endnu.

Med disse ligesindede blev det nu muligt at sparre. Ikke blot om det
skrivemæssige, men også om den pudsige og uigennemsigtige forlagsverden.

- Har du et specielt arbejdsrum/sted eller skriver du i stuen, på en cafe
eller biblioteket?

Jeg skriver kun derhjemme, og gerne i stuen på min bærbare. Jeg indhyller
mig i min egen puppe, sætter hovedtelefoner på og lytter til metalmusik der
med sin fantastiske rytme er med at holde tempoet oppe i mit skriv.

Jeg kan ikke skrive på café eller andre steder, der har jeg for travlt med
at studere mennesker.

- Hvad synes du om bøger, der handler om at skrive, har du nogensinde selv
læst en?

Jeg har læst mange i årenes løb. Da jeg var nystartet var det Finn
Dreibecks bøger der var givende, men efter jeg har læst Stephen Kings ”On
Writing” behøver jeg ikke andre. Han taler direkte til mit forfatterhjerte,
og jeg tager den jævnligt frem og genlæser den.

- Hvilket forhold har du til dine personer, vandrer de rundt i stuen sammen
med dig, eller foregår det mere på et tankemæssigt plan? Hvordan kommer du
på dem?

De vandrer måske ikke ligefrem rundt i stuen hos mig, men de er altid med
mig. Når jeg er i gang med en roman befinder de sig i en krog af min
hjerne. Jeg er ikke helt klar over hvad de laver derinde, måske sidder de
og diskuterer hvordan de bedst kan løbe om hjørner med mig. ;-)

Jeg visualiserer sjældent mine personer. Jeg føler dem. Det lyder måske
lidt tåbeligt, men lige som jeg i virkeligheden sjældent bemærker hvordan
folk ser ud (medmindre de dukker op med grønt hår), får jeg sjældent
beskrevet mine personer fysisk. Det er uvæsentligt i min verden. Det er
deres tanker, følelser og handlinger der er det vigtige.

Når jeg starter en roman kommer personerne af sig selv. Jeg har en idé om
hvordan de skal være, men de kan sagtens tage magten fra mig. De er aldrig
mere faste i karakteren, end at de udvikler sig efterhånden. Én som jeg
måske troede, ville være sød og rar kan vise sig at være et dumt svin efter
nogle kapitler. Hvilket selvfølgelig også forklarer hvorfor jeg ikke kan
springe i kapitlerne.

- Hvor finder du din inspiration og research, informationssøger du på
Google, eller læser du fagbøger, opsøger du relevante mennesker, som måske
arbejder med det, som du gerne vil vide noget om?

Overalt. Inspirationen kan komme hvor som helst fra, men da jeg nu helst
bevæger mig i den historiske genre læser jeg selv mange historiske romaner
og abonnerer selvfølgelig på bladet ”Historie”. Der ligger jo en roman og
venter i hvert eneste nummer. :-)

Når jeg så har besluttet mig for en historie, går researchen i gang. Her
læser jeg mange fagbøger og bruger især Google, da mange af de gamle
skrifter efterhånden er blevet scannet ind og til gratis benyttelse via
Google Books. Jeg har også tidligere opsøgt relevante mennesker og er da
fået et godt bekendtskab med en professor ved Syddansk Universitet. Min
erfaring er at andre nørder er lige så glade for at tale om *deres* felt,
som jeg er med mit.

- Hvordan er det at arbejde sammen med forlagene, både da du var novice
inden for skrivefaget og nu? Er der noget, som det er godt at overveje, når
man er ny, og når man er etableret som forfatter?

Den er lidt svær at svare på for mig. Jeg har udgivet tre romaner og tre
noveller med i alt fem forskellige redaktører. Der er stor forskel på
hvordan redaktører arbejder. Ligeledes er dette sket på fire forskellige
forlag, og her er der også milevid forskel på hvordan tonen og
arbejdsgangen er.

Det vigtigste er et godt og åbent forhold mellem forfatter og redaktør og
det kan nogle gange godt tage nogle år inden det er etableret.

- Hvordan tager du noter? Har du altid en notesbog i tasken, en diktafon,
bruger du mobiltelefonen. sniger du dig lige væk, hvis der dukker noget op,
som du bare skal have griflet ned, eller kan du holde det hele i hovedet?

Overhovedet ikke. Jeg er typen der aldrig har en kuglepen eller en
notesblok på mig. Jeg kan sagtens gå og finde på en fantastisk sætning
eller finde noget fantastisk viden, men får det ikke skrevet ned. Jeg *burde
* da min hukommelse er meget ringe.

Jeg er dog overbevist om at hvis det var så godt, som jeg troede, så dukker
det nok op igen.

- Hvilke bøger/genre læser du selv. Er du mest til din egen genre, og
fortrækker derfor også den som frivillig afslapningslæsning, eller er der
også andre genre, som du er fan af?

Jeg læser stort set alt, men det er nok det historiske og
spændingsromanerne som jeg altid vender tilbage til. Dog læser jeg yderst
sjældent digte.

- Har du en yndlingsbog, og hvorfor har du lige netop valgt den? Er det
historien, skrivemåden, persongalleriet eller noget helt tredje?

For det første er det selvfølgelig Stephen Kings ”On Writing”. Den vender
ofte tilbage til mine hænder, som havde den en egen vilje. Det er min
bibel. Og derudover …

Jeg læser vist alt, men min ubetingede yndlingsserie er ”Isfolket” af
Margit Sandemo, så man kan ikke beskylde mig for at være litterært snobbet.

Allerede da jeg læste den ved første danske udgivelse i firserne, ramte den
noget ved mig. Det overnaturlige kombineret med den historiske gennemgang
fra 1600 tallet op til 1960’erne er i mine øjne i perfekt harmoni med
hinanden. Plus det faktum at sproget er så enkelt at alle kan være med.

Ugebladslitteratur bliver der ofte set ned på, men det fantastiske er jo at
fx Margit Sandemo her har millioner af læsere. Hvor mange andre kan sige
det? Hun formidler et okkult/historisk stof så alle kan være med, og det må
dybest set være det vigtigste ved at være forfatter.

Det er jo læserne vi skriver for, er det ikke?