Fagudtryk

Betalæser

Nok et af de mest brugte fagudtryk og et af de første, som jeg stødte på.

En betalæser er en, som læser forfatterens manus, inden det bliver sendt til forlaget. En betalæser er ikke en, som siger; "nøj det er vel nok fint!" og så slutter der. Betalæserens vigtigste opgave er at give konstruktiv kritik tilbage til forfatteren.

eks. Hvor halter historien? Er der en rød tråd? Hvilke kapitler er dødkedelige? Hvorfor har person B blå øjne i kapitel 3, men grønne i kapitel 8?

Det kan være et ret krævende arbejde og derfor er det ofte en anden forfatter eller meget dedikeret læser, der får rollen som betalæser.

Smusomslag

Det papirtynde omslag, som sidder udenpå bogen.

Spændingskurve, Berettermodel, Hollywood model

Kært barn har mange navne. Denne model bruges til at beskrive handlingen og er ofte tegnet som en graf, hvor den vandrette linje er tid og den lodrette er spændingsforløbet.

Ofte er handlingen opdelt i følgende faser;

• Anslaget - en appetitvækker, der viser de første spæde temaer og intrigere, som læseren vil komme udfor i historien.
• Præsentationen - Her møder læseren persongalleriet, samt får viden om hvilken tid og hvilket sted, historien har sit udspring i.
• Uddybning - Der tilføjedes endnu mere viden omkring hovedpersonen og det øvrige persongalleri. Det er nu læseren begynder at fatte sympati for de forskellige. Her gives også et mere klart billede på de indbyrdes relationer og baggrunden for konflikten.
• Point of no return - Konflikten kan ikke længere undgåes og nu er alle i persongalleriet nødt til at komme i spil. De har ingen anden mulighed.
• Konfliktoptrapning - Nu viser det sande drama sig, så nu er alle i spil og personerne viser ofte i dette afsnit nye sider af sig selv.
• Klimaks - Her afgøres konflikten.
• Udtoning - konflikten er løst og tingene normaliseres. Ofte ses her en tid for reflektion hos flere af personerne.

Historiens hjerte

Hvad gør en historie god? Ja, det kan der selvfølgelig være en del svar på, men de fleste vil nok sige, at det er når en historie har noget på hjertet. Når den er skrevet med ærlighed, oprigtighed og åbenhed.

Der er en grund til at nogle bøger bliver til klassikere. De har nemlig allesammen noget på hjertet - uanset deres genre.

Derfor er det vigtigt som forfatter at kende sin histories hjerte.

Persongalleri

Det handler meget enkelt om at kende de forskellige personer, som befolker din historie.

For nogle forfattere kommer hovedpersonen, samt de forskellige bipersoner ganske naturligt og befolker historien.

Andre forfattere bruger lang tid på at udvikle dem, laver personkartaristik af hver enkelt, finder måske billeder, der ligner dem og hænger op eller lægger ind på computeren.

Det er meget forskelligt, hvordan hver enkelt forfatter arbejder med sit persongalleri. Det er meget vigtigt at kende sine personer og have styr på dem. Læserne skal hurtigt nok opdage, hvis en biperson har blå øjne i kapitel 7, men grønne i kapitel 12.

Royalties og bibliotekspenge

Royalties er den procentsats, som forfatteren får per solgte bog af sit forlag. Det står i kontrakten, hvor mange procent det drejer sig om.

Bibliotekspenge er de penge, som en forfatter får, når biblioteket køber en af vedkommendes bøger til udlån. Der er dog sat et minimumsgrænse for udbetaling og det er forfatterens opgave at udfylde og indsende ansøgning om bibliotekspenge. Dette skal kun gøres engang, derefter skulle systemet klare resten selv.

Genre, Form og Målgruppe

Der er stor forskel på, hvordan disse to begreber bliver brugt. Faktsik er det ret individuelt. Min opfattelse bygger jeg på bibliotkernes inddeling. Jeg går jo ikke hen på en af gangene og finder alle romanerne, derefter ned ad en anden gang og finder novellerne. Nej jeg går hen til en bestemt gang, som eks. indholder fantasy og her finder jeg både romaner, novellesamlinger osv. Det kan få mig til at krumme tæer, når nogen kalder omtaler en roman som en genre.

Genre;

• Lyrik/Digte

Lyrikken bliver ofte omtalt som digte. Et digt består af strofer eller vers, som fortæller historien.

• Dramatik/Skuespil

Et skuespil er inddelt i scener, som bagefter inddeles i akter. denne genre bruges til teaterstykker, film og tv-serier. Hvis dramatikken bruges i en bog, så kaldes det et læsedrama.

• De fantastiske genre

Populær måde at omtale alle de forskellige genre under et navn. Herunder hører: traditionel fantasy med orker, elvere osv. Der hører også science fiction, nymoderne fantasy, eventyr, fabler osv.

• Autofiktion

En forholdsvis ny genre, som har skabt meget debat, fordi den blander virkelighed med digtning, så det er svært at skelne.

• Fanfiktion

Ikke så populært i DK, men andre steder er det meget populært at tage sin yngslings bog eller serie og skrive videre i samme univers. Herhjemme bliver det lidt betragtet, som om man er en copycat, der ikke kan finde på egne historier. Det kan dog være en utrolig god skriveøvelse, fordi man er nødt til at skrive og tænke som en anden forfatter.

• Haiku digtning

Klasiske Haiku digte er ultra korte med kun 17 stavelser, som fordeles på 3 linjer.Der er ingen retningslinjer om rim eller rytme.

• Horror/Gys

Denne genre forklarer vist sig selv.

• Krimi

Indeholder ofte en mordgåde, som hpéren skal løse.

• Biografi

Omhandler en bestemt persons liv. Ofte er der tale om en kendt person, der har fået en ghostwriter til at skrive deres historie ned for dem.

• Saga

​Bruges eksempelvis om de islandske sagaer og er ofte en bunke historier, som omhandler personer og deres skæbne fra en svunden tid. Ofte er disse skrevet ned for meget lang tid siden og det er ikke en genre, der bruges så ofte mere.

• Gotiske fortællinger

​En genre, der ikke ses så tit. Frankenstein er et eksempel på en gotisk fortælling.

• Erotik

​Er kommet meget frem og spænder lige fra de mere sobre historier til den lidt merre pågående beskrivelse af det, som kan ske mellem to eller flere.

Form;

• Roman

Romanen er en længere tekst, som udgives enten samlet i en bog eller som en føljeton, som det eks. ses i dameblade. En roman er inddelt i kapitler, som så inddeles i afsnit.

• Novelle

Novellen er en kortere historie, hvor kort eller lang den må være er et ofte diskuteret emne, som ingen vist endnu har fundet en endelig definition på. En novelle er ofte kun inddelt i afsnit. En novellesamling kaldes en antologi.

• Essay

 

• Artikel

 

• Kronik

​

• Singel

Den er defineret som en journalistisk fortælling - kortere end en novelle og længere end en artikel. Meningen er at journalisten skal få en mulighed for at skrive en veldokumenteret artikel/kronik. Jeg tænker nu, at denne genre måske også kan bruges af forfattere, som tager et syn på verden, en slags filosoferen.

 

Målgruppe;

Målgruppe inddelt i niveau;

- Børnebøger.

- Ungdombog.

- Voksenlitteratur.

Målgruppe Inddelt i alder;

0-5 år. (Børnebøger)

5-8 år. (Børnebøger)

8-10 år. (Børnebøger og Ungdomsbøger)

10-15 år. (Ungdomsbøger)

15-20 år. (Ungdomsbøger og voksenbøger)

20- mange år. (Voksenbøger)

Inddelingen er frit efter eget hovedet og erfaring, samt søgning på google efter målgrupper.

YA står for young adoult og er en forholdvis ny betegnelse for ens målgruppe. Den kendetegnet den gruppe læsere, som typisk læser de fantastiske genre. Normalt siger man, at ens målgruppe er to år frem eller to år tilbage for den hpér, som forfatteren har valgt. Dette gælder ikke altid for YA, som eks. kan være Harry Potter, Hunger games, trueblod, og disse serier læses jo både af unge og voksne.

Forkortelser

Hper = hovedpersonen i historien.

Txt = teksten.

Manus = manuskriptet.

Pov = Point of view.

Pbog = papirbog

Ebog = digital udgave af bogen

Følgebrev

Navnet på det brev, som man sender med sit manus til forlaget.

Det anbefales, at det fylder en A4 side og bør indholde;

• Præsentation; hvem du er, din alder, hvad du laver osv.
• Genre + et kort referat af historien.
• Kontaktoplysninger; mail, telefon, adresse.
• Forfatterplatform

Forfatterplatform

En forfatterplatform er på en måde forfatterens CV.

Den kan bestå af mange elementer eks; 

• Hjemmeside/blog
• Twitter/instagram osv.
• Facebook
• Foredrag
• Kontakt til de store aviser, regionsaviser, lokalaviser
• De store radiokanaler og de lokale radioekanaler
• Lokal tv og de store tv stationer
• Nyhedsbreve
• Gæsteskriver på andres blogs
• Plotcasts

​Platformen er simpelthen en måde, hvorpå dine læsere direkte kan komme i kontakt med dig. Det handler om din synlighed på nettet, ude i virkeligheden og på tværs af andres netværk. Det hadnler om at optimere din synlighed ved at skaffe dig viden om hvordan søgemaskiner som google eksempelvis er opbygget.

Der er udgivet mange bøger om emnet - nok mest på engelsk. Så det er et område, som det er let at finde viden omkring. Men igen -lyt til dig selv; tag hvad du kan bruge og lad resten ligge - Det skal nemlig også være sjovt at opbygge sin platform. For det der er sjovt, er også lettere at holde vedlige.

Transport-kapitler

Hvis din hovedperson befinder sig på et piratskib, men i næste scene skal være til fest hos sin forlovede, ja så skal vedkommende transporteres fra piratskibet hentil slottet, hvor festen foregår.

Dette hedder et transportkapitel. Da disse ofte kan være ganske kedelige at læse, især hvis de uddybes med for mange ligegyldige detaljer, så er det en meget god øvelse at få dem bragt ned til et minimum af ord.

Konflikt

Konflikter er vigtige i en historie. De holder læseren fanget og gør, at næste kapitel også skal læses. Konflikterne skal helst kunne relateres til plottet i historien.

Konflikter kan være to ting. Det kan være en ydre eller indre konflikt. Der er til gengæld ofte tre måder, som konflikten kan vise sig på;

1. En person, som vil noget, der virker umuligt.
2. To personer, som vil det samme.
3. En person vil noget, som en anden/andre vil forhindre.

Hovedstolen

Ja - hvis du har lånt penge i banken, så kender du sikkert allerede til begrebet, men i forfattersammenhæng har det en lidt anden betydning.

Din hovedstol er det, som du allerede ved en hel masse om. Eks. vidste Jane Austen en hel del om sin samtidsverden og valgte at skrive om denne - hvilket hun gjorde mesterligt. John Grisham kendte advokatverden, før han satte sig ned og skrev bøger om denne verden - hans bøger bærer tydeligt præg af dette.

Disse to forfattere har jeg nævnt, fordi de er gode eksempler på forfattere, som kender deres hovedstol. Jane Austen satte sig eks. ikke ned og skrev om de mest fattige på hendes tid. Det nærmeste hun kommer her, er måske Mansfield Park, hvor vi får et glimt af Fanny Price´s liv, hvis hun ikke var blevet hentet.

Der findes flere forfattere, som kender deres hovedstol og er blevet berømte for det. Jeg kunne også have nævnt Jean M.Auel - der har skrevet om menneskets fortid og har brugt mange år på at afprøve redskaber, samt set på hulemalerier for at kunne sætte sig ned og skrive sine fantastiske bøger.

En forfatters hovedstol er med andre ord det, som forfatteren kender til bunds. Det er her ens research kommer til at spille en central rolle.

Ghostwriter

En forfatter, der skriver andres historier ned og bliver betalt for dette.

First draft

Navnet kommer fra Stephen Kings skrivebog, som hedder -On writing.-

Det betyder kort og godt det første udkast til ens bog. First draft er når man har skrevet hele historien og nu skal til at skrive den igen, redigere, smide kapitler væk og til sidst læse den endelige korrektur.

Men First draft er den første rå udgave af historien.