Præsentation: okay, det her er lidt mærkeligt, da det jo er min hjemmeside. Ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal skrive.
- Hvordan redigerer du dine historier, får du hjælp til det, eller har du selv lært håndværket (på den hårde måde)?
Jeg har lært skrivefaget på den hårde måde. Min tid i folkeskolen var præget af flytninger, og jeg har sammenlagt gået på 4 forskellige skoler fra 0-9 klasse. Det kan ikke anbefales, da man ofte kommer bagefter, ydermere var jeg meget syg i de små klasser og gik glip af det grundlæggende.
Da jeg begyndte at blive ambitiøs omkring min skrivning, og det gik op for mig, at man ikke bare kan regne med at forlagene kigger forbi dårlig tegnsætning. Ja, så bestilte jeg grammatiktimer hos min svigermor, som er pensioneret dansklærer, yderst pædagogisk og tålmodig. Heldigvis kunne jeg analysere sætninger, en rest fra en meget ivrig og streng tysklærer. det kom mig til gode i timerne hos min svigermor.
Jeg har nu prøvet at blive udgivet hos et forlag, og det har gjort det klart for mig, at jeg kun til en vis grad kan redigere mine egne tekster. Jeg bliver simpelthen blind overfor fejl, da jeg jo ved, hvad der skal stå. Der var eksempelvis rod i kapitel numrene og selvom jeg har redigeret teksten ca. 6 gange, så havde jeg totalt overset det!
Jeg er meget lun på at gå selvudgiverveje med nogle af mine historier, og her vil jeg hyre hjælp. Hvis man skal gå selvudgivervejen, så er der ingen grund til at støtte fordommen om, at det ikke er godt nok redigeret. Samtidig vil jeg ikke lægge noget ud, som ikke er i orden. Det skal kunne leve op til de kvalitetskrav, som jeg eksempelvis har til de bøger, jeg anmelder på min bogblog, og her slår jeg hårdt ned på grammatik, for er den ikke i orden, så er historien ulæselig.
- Hvornår begyndte du at skrive, og var du åben omkring det, eller holdt du det for dig selv, indtil du f. eks. var udgivet?
Jeg kan stadig huske min første historie. jeg var omkring 9 år og kunne ikke kende forskel på "q" og "p." Det var en historie om føl og nisser. Jeg har den stadig liggende. Det mest fascinerende er, at jeg stadig kan huske rusen over at skrive den, selvom det ser sjovt ud at "på" er stavet som "qå." Det var før et besøg hos julemanden, og først tænkte jeg, at jeg ville læse den højt for ham, men så turde jeg alligevel ikke.
Siden da skrev jeg ofte, først dagbog og siden udviklede det sig til reelle historier, som 16 årig tog skriveriet for alvor fat og begyndte at blive meget vigtigt. En måde at give min sjæl luft på. Jeg var ikke åben omkring det.
- Hvordan reagerede dine omgivelser på, at du gerne ville skrive, var de støttende, fordømmende, ligeglade, fandt de det underligt eller var det i orden, at du gerne ville forfølge dine drømme?
Nu skrev jeg, som svar, i forrige spørgsmål, at jeg ikke var åben omkring det.
Jeg kan stadig huske, da jeg fortalte mine forældre, at jeg skrev og drømte om en forfatterkarriere. Jeg blev ikke ligefrem mødt med begejstring og opmuntring. Tværtimod, det virkede mest, som om der var et håb om, at det bare var en fase, som jeg skulle igennem.
Efter den reaktion nævnte jeg det ikke længere for nogle. Jeg var 17 eller 18 år på det tidspunkt. Da jeg mødte min bedre halvdel som 19 årig, viste jeg ham noget af det og lod ham med bankende hjerte læse det. Han opmuntrede mig til at fortsætte. Jeg sendte det også til min farmor og her blev jeg mødt med en støtte, som jeg ikke har fundet magen til noget andet sted. Nu var hun også en meget speciel ældre dame. Blandt andet så hun WINX-klub og andre tegnefilm , selv da hun kom op i 80érne. Vi havde meget den sammen bogsmag, nemlig de fantastiske genre.
Hos mine svigerforældre mødte jeg også støtte. Da disketten med min historie gik itu (det var før jeg kendte til backup), var jeg grædefærdig. Min bedre halvdel kastede sig straks over jobbet med at redde historien, mens min svigerfar påtog sig opgaven med at holde mig rolig. Min historie blev reddet og mindet blev lejret i mit sind.
Denne udgivelse står derfor for mig som en milepæl af de store. For med den har jeg opnået alt det, som jeg fik at vide, at jeg ikke kunne og ikke skulle drømme om.
- Hvordan er din arbejdsrutine, er du systematisk, holder en lige linje, arbejder i et vist antal timer for så at holde pause, eller arbejder du, når inspirationen rammer dig?
Skal jeg være helt ærlig, så skriver jeg bedst fra kl. 9-13. Jeg skal helst være alene i huset og der må gerne være stille. Dog har jeg med erfaringen lært at skrive på de fleste tidspunkter, men det bedste er stadig, hvis jeg er helt alene, så jeg kun behøver at koncentrere mig om min historie og intet andet.
- Skriver du fra start til slut, eller springer du fra den ene scene til den anden, for derefter at binde det hele sammen?
Jeg er en springer. Jeg skriver alle de spændende scener først, dernæst kommer transportkapitlerne og alle mellemrummene, som skal fyldes ud. Jeg har meget svært ved at fokusere, hvis jeg skulle skrive fra start til slut. Det ville min muse simpelthen ikke finde sig i. Hun giver mig de gode scener og så kan jeg ikke få dem ud af hovedet, før jeg har skrevet dem ned. jeg kan dog godt gå længe med en scene i hovedet, hvor jeg leger med den, ser den fra alle vinkler, prøver at føle præcis hvad personerne i scenen føler, før jeg konstatere, at den er klar til papiret.
- Hvordan var det, da din første bog kom på gaden, og hvordan var det med bog nr. 2?
Indtil videre er jeg kun blevet udgivet engang, og det var en stor oplevelse at arbejde med et forlag. Indimellem havde jeg både tænder og kløer fremme. Ens bog er virkelig hjerteblod. Heldigvis var forlaget meget indstillet på vores forslag, og vi fik lov til at bruge den forside, som Thomas havde designet til os, inden vi sendte bogen af sted til Science Fiction Cirklen.
Men det var virkelig lærerigt at se bogen tage form, og da den kom tilbage fra vores korrekturlæser Bente Riss. Hun havde gjort et super job. Jeg gav mig straks til at læse den.
Men ja, det har bare været så stort at stå med sin bog i hånden. At drømmen jeg begyndte at drømme som 16-17 årig gik i opfyldelse. Det var større end stort.
- Hvordan prioriterer du hverdagen og skrivningen, hvordan får du det til at hænge sammen?
Jeg har valgt at arbejde deltids, så jeg har tid til at skrive, anmelde bøger på min bogblog og opdatere min hjemmeside, samt være tilstede i de onlineskrivegrupper, som jeg er medlem af. Der findes nogle virkelig gode netværk, hvor man kan få støtte og diskutere skrivning, ideer, plots, hovedpersoner osv.
Men det er svært indimellem, især når man har hovedet fyldt med historier og skrivekløe i hænderne, men er nødt til lige at være tilstede, fordi ens nærmeste har brug for en.
- Har du fået gode råd af andre undervejs, søgt hjælp og støtte på f.eks. nettet?
Ja, først var der fyldepennen.dk - Et skønt sted at møde andre medlemmer af det skrivende folk. Senere er der kommer forfatterchat- og debat på facebook. Newpub og alle deres grupper, samt Selvudgivernetværket, som er en gruppe, jeg har startet sammen med Anja.
- Har du et specielt arbejdsrum/sted eller skriver du i stuen, på en cafe eller biblioteket?
Jeg skriver lige nu i stuen, men håber på at få mit eget kontor indenfor nær fremtid. Jeg roder meget, når jeg skriver og sofabordet er ofte belæsset med noter, bøger, mit penalhus, computeren og kaffekopper. Når man skriver i stuen, så følger der også oprydning med. jeg ser frem til at få et rum med plads til hele bogsamlingen, samt et sted, hvor jeg kan rode og lukke døren, når jeg er færdig. Når jeg så går derind igen, så ligger alt rodet præcis der, hvor det skal ligge.
- Hvad synes du om bøger, der handler om at skrive, har du nogensinde selv læst en?
Stephen Kings bog -on writing- er den bedste, jeg har læst. Jeg kan godt forstå, at den kaldes biblen indenfor forfatterkredse. Den er ikke spækket med skriveøvelser, men handler derimod om forfatterlivet. Hvad der sker og hvad man kan forvente, når man er medlem af det skrivende folk. Den er bestemt værd at læse.
Jeg har også læst andre, samt deltaget i saxo´s online forfatterskole de fleste år. Det er god træning, men jeg har stadig lidt svært ved at nogen skal bestemme rammerne for, hvad jeg skal skrive. Lige for tiden har jeg besluttet, at alle de historier som består af et eller to kapitler, det er mine skriveøvelser.
- Hvilket forhold har du til dine personer, vandrer de rundt i stuen sammen med dig, eller foregår det mere på et tankemæssigt plan? Hvordan kommer du på dem?
Jeg har dem mest inde i hovedet. En historie starter ofte med, at jeg kan fornemme min hovedperson. Derefter begynder hendes (ja de fleste af mine hpére er hunkøn) verden at dukke op. Jeg undersøger omgivelserne, bygger hendes hjem op, familie, veninder, venner og konflikter begynder at tage form. Ofte er det mest i glimt. Jeg får eks. en scene, hvor min hpér er fanget, så finder jeg ud af, hvem hun er fanget af og hvorfor. Så dukker der en anden scene op, hvor hun er et helt andet sted og straks er jeg ude i en ny udforskning.
Det er sådan, jeg bygger mine historier op, en scene her og en scene der, indtil jeg har samlet hele puslespillet og herefter skal jeg så skrive alt det, som står imellem de scener, som jeg har fået foræret. Det er det hårde arbejde og derefter kommer redigeringen, som er særdeles hård og den mindst morsomme del.
Jeg har prøvet at skrive på andre måder, men det virker bare ikke for mig.
- Hvor finder du din inspiration og research, informationssøger du på Google, eller læser du fagbøger, opsøger du relevante mennesker, som måske arbejder med det, som du gerne vil vide noget om?
Jeg kan lige så godt tilstå det. Jeg lytter skamløst til samtaler i busser, i køen til kassen og observere folks opførsel. Jeg undersøger nøje omgivelser, huse og de steder, hvor jeg nu engang kommer. Det bliver alt sammen lagret, indtil jeg lige pludselig har en historie, hvor det kan bruges.
Jeg læser også fagbøger. Skal jeg bruge viden om eksempelvis tatoveringer, så finder jeg nogle, som rent faktisk har en. Googler det, kigger på ugeblade, som handler om det. Ja, jeg støver alt det op, som jeg kan, indtil jeg er tilfreds og føler, at jeg har viden nok til at kunne bruge det effektivt i historien.
- Hvordan er det at arbejde sammen med forlagene, både da du var novice inden for skrivefaget og nu? Er der noget, som det er godt at overveje, når man er ny, og når man er etableret som forfatter?
Nu har jeg kun en udgivelse bag mig. Det vigtigste jeg har lært fra den, er at jeg ikke kan redigere eller læse korrektur selv, i hvert fald ikke godt nok. Jeg er for blind overfor min egen tekst, så det skal jeg helt sikkert have noget professional hjælp til, og det vil jeg gerne betale for.
En anden ting er, at jeg også har erfaret, at jeg gerne vil selvudgive nogle af mine historier. Jeg vil gerne være den, som holder tøjlerne - er lidt af en kontrolfreak. Jeg vil gerne lære at lave ebøger, da jeg selv er blevet glad for at læse dem, også er de lette at have med på farten.
- Hvordan tager du noter? Har du altid en notesbog i tasken, en diktafon, bruger du mobiltelefonen. sniger du dig lige væk, hvis der dukker noget op, som du bare skal have griflet ned, eller kan du holde det hele i hovedet?
Jeg har købt en galaxy note, så jeg altid har et sted, hvor jeg lige kan grifle ned, hvis en scene dukker op i mit hoved. Den er samtidig let at have med og god at skrive på. Jeg har ofte stadig en notesbog med, hvis jeg skriver på en bestemt historie. Nogle historier skal bare skrives med kuglepen og på rigtigt papir, andre kan jeg kun skrive på, når jeg bruger computeren.
- Hvilke bøger/genre læser du selv. Er du mest til din egen genre, og fortrækker derfor også den som frivillig afslapningslæsning, eller er der også andre genre, som du er fan af?
Jeg læser mest bøger, som hører til i den fantastiske genre. Jeg er blevet meget glad for alle de subgenre, som er opstået indenfor denne genre. Det er så skønt at læse en historie, som blander det hele sammen og bryder med alle regler.
- Har du en yndlingsbog, og hvorfor har du lige netop valgt den? Er det historien, skrivemåden, persongalleriet eller noget helt tredje?
Jeg er meget begejstret for Abarat af Clive Barker, den historie er blevet læst mange gange. Jeg er også glad for Josefine Ottesen´s serie - det døde land. Serien Trueblod og Vildheks er også favoritter. Finn Wilkens historie om Hans Theodor, den første hedder Mandfolk. Det er en ret drabelig historie, som jeg stadig kan huske mange detaljer fra. Hovedpersonen satte sig bare fast i mit hjerte.
Endelig er jeg meget begejstret for manga og anime. Her er Vampire hunter D, Vampire knight ogFull metal panic blandt favoritterne. Min ynglingsmanga er helt klart The devil Ororon. Chiaki er opkaldt efter en af hovedpersonerne i denne mangaserie.
