Kendskab til forfattervirksomheden
Når man sender indtil et forlag, så har de en forventning om, at man har sat sig ind i faget. Når jeg taler om fag, så drejer det sig om kendskab til;
Fortællerteknik, opsætning af manus, brug af indryk, grammatik, brug af de tre prikker og eks. brugen af diverse tegn.
Der skal simpelthen opnås et kendskab til håndværket, og det er det, som ens tekst skal vise.
At sende manus ind
Første gang jeg sendte et manus af sted, havde jeg lavet huller i siderne, sat en tegning på som forside, og trukket snore igennem hullerne. Jeg synes selv, at jeg havde været yderst kreativ.
Et forlag fortalte mig så, at det virkede ret uerfarent og lettere useriøst at sætte en tegning på forsiden. Jeg fik så også at vide, at de snore, jeg havde sat igennem hullerne, absolut ikke var en god ide. En der havde arbejdet på et forlag, fortalte i et indlæg på nettet, at han tit havde bandet over at skulle kopiere manusér, som folk havde lavet som bøger eller anden genial indpakning.
Kreativitet kan og er godt, men når man sender manus ind, så virker det ikke særlig godt. Det bedste i det her tilfælde er at bruge skrift størrelse 12, halvanden linje afstand og nummererede sider.
evt. kan man sætte manus ind i en transparent plastiklomme eller sætte den sammen i en plastikmappe.
Forlagene skriver ofte, at de gerne vil have brede sider til diverse noter. Jeg har blot ladet der være den plads i siderne, som word naturligt har, og indtil videre har jeg ikke hørt noget negativt om dette.
En vigtig sætning i det her, er at enkelhed er det bedste.