Præsentation:

Mikala Rosenkilde, f. 1968, udgivet novellesamlingen ’Legetøj’. En samling af historier i kategorien magisk realisme, med et strejf af horror.

Hvordan redigerer du dine historier, får du hjælp til det, eller har du selv lært håndværket (på den hårde måde)?

Når jeg har skrevet mig mæt på en historie, lægger jeg den ofte fra mig nogle dage, for at få "renset blikket." Jeg farer let vild i en tekst, når jeg har siddet for længe med den, og så er det en fordel af se den med friske øjne, hvis den lige får lov at ligge lidt, uden jeg beskæftiger mig med den. Ligeledes er det min erfaring at højtlæsning af teksten, for mig selv eller til en anden, også er en od sprog-luger. Man finder forbløffende mange slå- og stavefejl, klodsede formuleringer eller grove plotfejl, når man hører den oplæst. Hvis den knirker her, er der med garanti noget galt i formuleringerne. (Er min erfaring). Hvis teksten klarer højtlæsningsprøven og jeg stadig ikke er træt af den, sender jeg den ud i cyberspace. Der er som regel en eller to gode venner, der gerne prøvelæser mine tekster og på en venlig måde, får det sagt, hvis noget stinker eller læseren falder i søvn undervejs.

Overlever den det, så havner historien ofte på www.fyldepennen.dk.Her skal den så stå sin endelige prøve. Her er det den ’rene’ læser, der giver mig dommen. Her er der ingen fare for at der bliver taget hensyn og man siger noget pænt, for ikke at såre. Hvis det er noget hø, opdages det med garanti. Det er klart den allerbedste redigeringsfase. Virker det eller gør det ikke.

Jeg mener bestemt, at det er et håndværk at redigere en tekst godt. Det er tit ’nemmere’ at se fejlene i andres tekster end sin egen. Netop derfor er Fyldepennen unik, fordi det er andre skrivende, der læser og af et ærligt hjerte forsøger at give dig en kritik på dit værk. Alle forfattere vil sikkert gerne roses til skyerne, men det er de små bump i vejen og småstenene, vi lærer af, ved jeg fra mig selv. Når en læserpointerer en faktuel fejl, jubler jeg, for det må meget, meget hellere fanges her end når bogen måske en dag er på tryk. Så er det lidt sent. Det samme gælder hvis miljøet ikke virker troværdigt eller – skræk – at hovedpersonen ikke gør. Men det skal altså fanges. Det er muligt at man ikke altid er enig med sine kritikere, men man gør altid klogt i at lægge den sårede forfængelighed væk et øjeblik og se om der måske er en pointe. Det er der foruroligende tit ;-)

Hvornår begyndte du at skrive, og var du åben omkring det, eller holdt du det for dig selv, indtil du eks. var udgivet?

Jeg var ’sådan én’, der altid vinklede skolestilen til at blive en fristil, hvor jeg så afleverede en novelle. Havde heldigvis nogle flinke dansklærere, men sådan var det vel det startede. Også udenfor skolen skrev jeg små historier. Tit med heste i hovedrollen eller noget om en pige, der i mange træk lignede mig selv, der drømte om, og fik en hest. Den slags historier … Sideløbende skrev jeg dagbog, hvilket jeg gjorde fra mit 13.til 33. år. Det har vel været med at til at forme mit sprog. Både de små historier, men også de kontinuerlige dagbogsoptegnelser. Omkring årtusindskiftet lagde jeg dagbogen fra mig og begyndte at skrive fiktion. Da jeg mødte Fyldepennen, det store netværk for skrivende, fik det hele en del mere fart på. En del af novellerne fra bogen fik deres første kritik her, og blev rettet til, når en læser havde fat i den lange ende og pointerede meningsforstyrrende fejl fx Senere var det redaktøren, der med sin røde pen kradsede i historierne, men det pyntede, for det er så svært at se det selv.

Hvordan reagerede dine omgivelser på, at du gerne ville skrive, var de støttende, fordømmende, ligeglade, fandt de det underligt eller var det i orden, at du gerne ville forfølge dine drømme?

Jeg synes kun jeg har mødt opbakning. Dvs. Opbakning og støtte til det at skrive. Det er kun modtaget positivt. Jeg ved egentligt ikke, hvordan jeg ville have reageret, hvis nogen havde forsøgt at tale mig fra det, men nu regnes det vel også til de mere fredelige sysler at pusle med. Dér hvor problemerne opstår, om jeg må formulere det sådan, er mere indholdet i det jeg skriver. At det sommetider trækker veksler på tiltroen til det jeg foretager mig. Fordi det tit er lidt ’underligt’. At mine historier er for mærkelige og at jeg burde skrive noget andet. Noget lødigt fx – Men jeg tror på at man skriver det, man bedst kan og man skal ikke lytte til for mange ’gode råd’ i den anledning. Lige præcis genren bør andre ikke blande sig i.

Hvordan er din arbejdsrutine, er du systematiks, holder en lige linje, arbejder i et vist antal timer for så at holde pause, eller arbejder du, når inspirationen rammer dig?

Jeg tror på struktur, når det gælder om at skrive. I hvert fald, når det gælder mig selv. Jeg arbejder let for ’løst’, hvis jeg ikke lægger en skriveplan. Det er helt nødvendigt at jeg sætter mig ned og bliver siddende. Alt for let kan jeg blive grebet af storlyst til at foretage mig mange andre ting, når jeg burde skrive. Overspringshandlinger kalder man vist den slags. Måske er der en lille angstforbundet med at skrive? Jeg ved det ikke, men sommetider forbløffer det mig, hvordan det skal konkretiseres, at ’nu skriver jeg altså’. Ofte går der to minutter og så er jeg langt inde i min egen verden. Så det er jo ikke mangel på lyst. Aner ikke hvad det drejer sig om, men ved fra andre, at jeg ikke er alene med følelsen. Også store bestsellerforfattere som Jussi Adler Olsen og Helle Helle har fortalt, at de skal arbejde struktureret for at få noget fra hånden. At man skal tage sin skriveproces alvorlig.

Skriver du fra start til slut, eller springer du fra den ene scene til den anden, for derefter at binde det hele sammen?

Både og. Jeg har i reglen en start og en sandsynlig slutning, når jeg begynder at skrive. Det forhindrer at jeg farer helt vild i fantasien, når der er en slutning at arbejde hen mod. Nogle gange ændres tingene radikalt undervejs og en ny slutning må udarbejdes. Jeg sidder pt. med en større bunke roman lige nu, og her er der tale om en meget ny mådefor mig at arbejde på. Hvor flere historier skal bindes sammen og hvor persongalleriet er større end det plejer. Her har jeg med fordel sprunget meget rundt i scenerne, hvor det giver mig mulighed for at understrege en bestemttype personlighed fx Senere bliver kapitlerne så lagt i deres naturlige rækkefølge, men ind til da springer jeg rundt i forskellige kapitler, for at få lagt små spor (og vildspor) ud og hvad man nu ellers brygger på i kulissen.

Hvordan var det, da din første bog kom på gaden, og hvordan var det med bognr. 2?

Det var en absolut fortryllende oplevelse, at stå med den færdige bog i hånden. En enorm glæde over at se et konkret projekt bære form. Det skal nok opleves … Jeg kan kun anbefale at de forfattere, der drømmer om en udgivelse presser på, for at nå det mål. Det er en dejlig, dejlig fornemmelse. Udgivelsen betød at jeg blev inviteret til at holde flere foredrag og blandt andet også har været i radioen og fortælle om bogen. Novellesamlingen fik en masse rigtig gode anmeldelser, som bekræftede at det jeg gjorde, skulle jeg fortsætte med. Nu sidder jeg med nummer to undervejs. Mange forfattere kan aflevere en bog om året. Det er vist ikke mig, men jeg har fået blod på tanden og glæder mig til at præsentere én til. Denne gang bliver det forhåbentlig til en roman.

Hvordan prioritere du hverdagen og skrivningen, hvordan får du det til at hænge sammen?

Da jeg for nogle år siden besluttede at livet var kort, og det gjaldt om at få mest muligt ud af det, omlagde jeg fuldstændig liv og livsstil, herunder beskæftigelse. Jeg forstod, at jeg måtte forlade et job, der bandt mig til en computerskærm. For når jeg kom hjem efter en lang dag, var der ikke overskud til at kigge på flere skærme, og så fik jeg jo ikke skrevet. Tog simpelthen en tour de jobs, og smagte på forskellige brancher, til jeg fandt én, der kunne kombineres med mit skriveri. Det har jeg ikke fortrudt, udover at jeg nu har besluttet at læse yderligere et par år. Men hele tiden noget, der ikke ’forstyrre’ det jeg allerhelst vil. Skrive. Jeg er klar over at jeg er meget privilegeret at jeg har mulighed for det, men det var også et dyrt valg, økonomisk.

Har du fået gode råd ad andre undervejs, søgt hjælp og støtte på eks. nettet?

www.fyldepennen.dk er en guldgrube af oplysninger og råd, dåd og vejledning fra andre skribenter. Her har jeg siden2007 været fast gæst. I forbindelse med udgivelsen af min debut blev jeg inviteret til en informationsaften i Dansk Forfatterforening og har senere meldt mig ind. Det medlemskab venter jeg en masse spændende af. Løbende har jeg truffet en del forfattere, både professionelt skrivende og dem, der ’bare’ gør det fordi, de ikke kan lade være. Det er altid meget inspirerende at møde andre, der langt hen ad vejen har det som én selv.

Har du et specielt arbejdsrum/sted eller skriver du i stuen, på en cafe eller biblioteket?

Jeg kan skrive næsten hvor det skalvære. Hvis jeg skal redigere en tekst, vil jeg gerne have lidt fred og ro omkring mig, men i skriveprocessen, skal du vække mig med en håndgranat, hvis du skal have min opmærksomhed. Harskrevet i togvogne, på caféer og i mange ventetimer hist og her. Så skriver jeg i hånden på hvad der er indenfor rækkevidde, hvis jeg pludselig får en idé eller fx pludselig ved, hvordan en bestemt scene skal sluttes.

Hvad synes du om bøger, der handler om at skrive, har du nogensinde selv læst en?

Dem har jeg læst mange af. Jeg er altid interesseret i et godt råd fra nogen, der ved mere end jeg. Her ved siden af mig, mens dette skrives, ligger den fremragende ”Manual til skrivekunsten’ af Robert Zola Christensen. Den er virkelig god og jeg bruger tit dens goderåd. Stephen King har skrevet en anden must have, ”On writing’. På dansk: Om at skrive. Den ene halvdel er historien om King selv. Om barndom, ungdom og vejen til at blive måske verdens største gyserforfatter. I hvert fald nok den mest produktive sideantalsmæssigt. Anden halvdel af bogen er en gennemgang af faldgruber og skrivetekniske fif og hjælp. King har solgt 300 fasilliarder bøger på lige så mange sprog. Jeg lytter, når han taler …

Hvilket forhold har du til dine personer, vandrede rundt i stuen sammen med dig, eller forgår det mere på et tankemæssigt plan? Hvordan kommer du på dem?

Ja, hvor kommer de fra? Jeg ved bare at hvis de optræder længe nok i mit tankespind, får de ilt i lungerne og nægter at forsvinde igen. En del af persongalleriet i min debut, optrådte rundt om i flere af novellerne. Det var sjældent meningen at nogle af disse skulle have mere end en gæsteoptræden, men på en eller anden måde, lader de til at nægte at forlade scenegulvet igen. To af personerne fra novellerne er med i den roman, jeg skriver på. Bare placeret i meget uvante omgivelser. Jo mere man skriver omen karakter, jo bedre lærer man personen at kende. Det er sær fornemmelse, for de ’mennesker’ du skaber, når du digter ham den rødhårede med de store ører eller hende med det lange sorte hår … Pludselig har du givet dem liv, og de forekommer dig i princippet ikke mindre levende, end de andre du omgås i ’den virkelige verden’.

Hvor finder du din inspiration og research, informationssøger du på google, eller læser du fagbøger, opsøger du relevante mennesker, som måske arbejder med det, som du gerne vil vide noget om?

Et af de mange gode råd, jeg har fået og fundet, handler om at skrive om noget du ved noget om, og om et emne, der generelt interesserer dig. Research er i reglen uundgåeligt, men jeg prøver at gøre omgivelser fx nogenlunde genkendelig for mig selv, så jeg ved, ’hvor’ jeger. Det betyder meget for læsningen, at forfatteren er hjemme i sit stof. Så tror man selv mere på det, når man læser. Det gælder både i replikker, men også location. Jeg bruger fagbøger, internettet og hvad jeg ellers lige render indtil research. Internettet er jo fuld af info, og jeg inspireres dagligt af meget jeg læser – men i guder, for en masse tid man også kan spilde derude!

Hvordan er det at arbejde sammen med forlagene, både da du var novice indenfor skrivefaget og nu? Er der noget, som det er godt at overveje, når man er ny, og når man er etableret som forfatter?

Her er det nok ikke mig, der skalspørges. Jeg har kun meget positive erfaringer med mine forlagssamarbejde(r). Det har fungeret fuldstændig gnidningsløst og uden problemer. Men selvfølgeligskal man da se sig for og det er nok klogt at gennemgå en evt. kontrakt med en, der ved noget om den slags, hvis man bliver i tvivl. Nu hvor jeg er blevet medlem af Dansk Forfatterforening, kan jeg se at vi tilbydes juridiskrådgivning, netop omkring forlagsaftaler mv. Man hører somme tider nogle stygge historier, så man skal huske at have fornuften med.

Hvordan tager du noter? Har du altid en notesbog i tasken, en diktafon, bruger du mobiltelefonen. sniger du dig lige væk, hvis der dukker noget op, som du bare skal have griflet ned, eller kan du holde det hele i hovedet?

Jeg tager noter på alt, hvad der er i nærheden, hvis jeg får en tanke. Jeg føler mig meget nogen uden en kuglepen i tasken. Noget at skrive på finder man altid. Jeg bruger ikke diktafon, selvom det sommetider har strejfet mig, at det kunne være praktisk. Ganske analogkuglepen. Senere lagres idéerne så elektronisk, men de starter tit som ulæselige kruseduller på en serviet.

Hvilke bøger/genre læser du selv. Er du mest til din egen genre, og fortrækker derfor også den som frivillig afslapningslæsning, eller er der også andre genre, som du er fan af.

Jeg læser meget fagbøger lige nu. Alt muligt om kroppens opbygning og indretning. Både af interesse, fordi det er rigtig interessant, hvordan vi fungerer, men også af fordi jeg skal bruge det rent erhvervsmæssigt. Men når jeg lægger dem væk, holder jeg meget af at suse på biblioteket og rive ned af hylderne. På den måde får jeg læst en blandet landhandel af nyt og gammelt. Også Weekendavisen inspirerer mig til nye læseoplevelser, selvom anmelderkorpset tit er barske …

Har du en yndlingsbog, og hvorfor har du lige netop valgt den? Er det historien, skrivemåden, persongalleriet eller noget helt tredje?

Jeg har så mange favorit bøger. Synes bogreolerne bugner med dem. I de senere år har jeg læst en del skrivebøger. Altså bøger om at lære teknikken og håndværket bedre. Her har jeg læst en del, men vender ofte tilbage til den, jeg også nævnte længere oppe. Stephen Kings ’On writing’. Jeg tror, det er hans ærlighed, der gennemsyrer hver side, der gør, at jeg sådan elsker den bog. Han fortæller det virkelig for at hjælpe os nye forfattere og derfor er det så rart at række ud og bruge hans gode og effektive råd. Han har jo tilsyneladende ret hver eneste gang.