Håndværket

Copyright og internettet

Et spørgsmål, som tit dukker op på debat-forums for folk, der skriver, er hvordan man beskytter sin tekst mod copy-cats, når man lægger den ud på internettet.

Sådan havde jeg det bestemt også første gang, jeg selv lagde noget ud på internettet. Det er ligesom et strejf af paranoia. Det er set, at historier er dukket op på steder som fyldepennen.dk under andre navne, men disse episoder har været få og der bliver som reelt slået hårdt ned på synderen. Det er ikke velset at stjæle eller bruge andres tekster uden tilladelse.

Et råd, som jeg har set blevet givet flere gange, er at man skal sende sin historie til sig selv, og lade konvolutten være uåbnet. På den måde har man et bevis på, at man har skrevet historien.

Opbevaring af ens historier

Efter at have oplevet, at min computer gik ned, og det kun var muligt at rede en del af mine historier, er jeg blevet noget mere opmærksom på, hvordan jeg sikre mine historier.

Jeg har haft dem på et USB-stik, som jeg så opdaterede, hver gang jeg havde ændret i en tekst. I dag kan man få eksterne harddiske, eller sikre ens filer gennem ens internetudbyder.

Det som funger bedst for mig lige nu, er at jeg har oprettet en gratis konto hos Dropbox;

http://www.dropbox.com/

Her er det muligt at lægge alle mine filer ind, og jeg har adgang til dem fra enhver computer. Jeg skal stadig opdatere indholdet af mine filer, hver gang jeg har ændret noget. Det vigtigste for mig, er at jeg nu føler, at mine historier er i sikkerhed, hvis min computer skulle gå ned.

Formindsk brugen af hans, hendes, sine osv.

Hvis en tekst er fyldt op med; han sagde, hun sagde, det var hans trusser, og det var hun sur over, så kan det distancere læseren fra historien.

Hvilket jo absolut ikke er forfatterens hensigt eller ønske.

Hvis du tænker efter, hvor ofte i dine egne tanker bruger du så disse ord. Hvis du vil have læseren til at træde ind i din historie, og føle med din Hp, så brug disse ord så lidt, som det er muligt. Kenneth Bøgh Andersens bog Slaget i Cai´ssa er et virkelig godt eksempel på et formindsket brug af disse udtryk.

Disse udtryk er også kendt som possessive pronomener. Hvis du vil vide mere om brugen af possessive pronomener, så er her en meget fin opgave om emnet. Jeg kan kun anbefale den.

 

http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Institutter/Ifki/Akademisk_Skriftlighed/Materialer/Vaerktojskatalog

For mange personer i starten

Det er en balancegang at finde ud af, hvor mange personer, man præsentere læseren for i de første kapitler af ens historie.

Hvis man har for mange i de første kapitler, kan det være svært for læseren at holde styr på, hvem der er hvem.

En god ide er at præsentere læseren for ens grundpersoner i starten af ens historie, og langsomt tage resten ind. det er også en måde at holde læseren fanget og opmærksom, når det indimellem dukker en ny person op.

Navnelister

Jeg kan lige så godt tilstå, at jeg er vild med bøger, hvor der er en navneliste over de vigtigste personer. Det hjælper mig til at huske, hvem der er hvem, især hvis det er et stort persongalleri, eller en historisk roman.

Det er også en rar ting, når jeg laver anmeldelser på min blog, så er det hurtig lige at slå op, og se hvordan navnene staves, og se om der er nogle man har glemt at nævne.

Person galleriet

Enhver forfatter drømmer om at have sin historie befolket med troværdige og spændende personer.

Det er vigtigt at kende sine personer, uanset om det er hovedpersonen, eller rækken af bi-personer. Et godt arbejdsredskab er at oprette en navneliste.

nøgleordene kan eksempelvis være;

  • Hvad er personens gode og dårlige sider?
  • Hvad frygter personen?
  • Hvad er personens største ønske, mål, ambition osv.
  • Hvorfor har personen dette ønske, mål, ambition osv.
  • Hvilke egenskaber har personen, såvel sindsmæssigt, som personens CV.

Notere endelig også personens udseende. Tro mig, læseren kan måske ikke lige huske, om personen var glad eller ked af det i forrige kapitel, men de vil huske, hvis du har skrevet blå øjne et sted, og grønne øjne et andet.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg selv oplever dette indimellem. For ikke så længe siden læste jeg en bog af en anerkendt forfatter. Jeg kan ikke huske titlen, men jeg kan tydeligt huske, at en biperson havde brunt hår i et kapitel, og rødt hår i det næste, hvilket irriterede mig grusomt.

De tre konflikter

Konflikter er vigtige elementer i en historie. Gennem saxo-online-forfatter skole blev jeg opmærksom på dette. De havde det med i en af deres opgaver, og det var en virkelig god øvelse for mig.

De tre konflikttyper, som de fremhævede, er ikke så anderledes end dem, vi alle oplever i vores daglige liv. Det er jo lige præcis det, vi alle skriver om, det daglige liv, mødet med et andet mennesker, de stærke følelser i os mennesker, vores drømme og ambitioner.

Det kan godt være, at min hpér kæmper imod en ondskabsfuld drage, men er der virkelig så stor forskel på at kæmpe mod en drage, som at kæmpe mod et andet menneske. Tro mig, jeg har mødt mennesker, der har været de rene drager.

De tre konflikter er som følgende;

1.       En person vil noget, som er umuligt.

2.       To personer vil det samme.

3.       En person vil noget, som andre vil forhindre.

De konflikter, som du vælger eller som af sig selv optræder i din historie, skal helst have noget at gøre med plottet/handlingen. Konflikterne kan med fordel overlappe hinanden, hvilket de også ofte gør i det virkelige liv.

Hvad gør en historie god?

En historie er god, når den har noget på hjertet.

En historie er god, når den er skrevet med ærlighed, oprigtighed og åbenhed.

De bøger, som bliver til klassikere, har alle noget at fortælle, uanset deres genre.

Det, som du skal finde ud af, er hvad du gerne vil fortælle dine læsere. Det behøver ikke at være kæmpe stort, et budskab om kærlighedens sejr, veninder og deres problemer, samspillet mellem mennesker, godt mod ondt osv. er alle budskaber, som er vigtige, rigtige og aldrig går af mode.

 Brug af tal i en tekst

Jeg har aldrig fundet belæg for dette grammatisk, så det skal nok mere betragtes som en retningslinie.

Når man bruger tal i sin tekst, så skrives en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni og ti med bogstaver.

Alt over ti må gerne skrives med tal eks. 11, 12, 13 osv.

Hvis man vælger at afvige fra denne retningslinie, så vær konsekvent i din tekst. Skriv ikke ni det ene sted og 1 et andet sted. Medmindre det er klart i teksten, hvorfor ni skrives med bogstaver og 1 som tal.