Introvert eller ekstrovert?


Introvert står for det indadvendte sind.

Ekstrovert står for det udadvendte sind.

Jeg faldt over en debat på fyldepennen, og det slog mig, at langt de fleste, som skriver, har et introvert sind. Derfor begyndte jeg at grave mere i emnet, og har også læst Jung, som nok er den, der bedst kan påstå at være bagmanden bag disse to grundpersonligheder.

Jung tager udgangspunkt i objekterne, hvilket jeg tillader mig at lave om til input fra ens omgivelser. Det bør også siges, at man ikke en kun introvert eller ekstrovert, alle har noget fra begge sider, men en side vil være den dominerende. Nu tænker du måske, hvorfor jeg finder dette interessant i forhold til det at skrive og være forfatter. Det gør jeg, fordi jeg så i debatten på fyldepenne, at de introverte dominerede. Derudover spiller det også en rolle i forhold til, hvordan man takler og kommunikere med omverden.

Endelig er det også myten om, at en forfatter er sådan en, der sidder lukket inde i et lille rum i flere timer og med krum ryg over skrivebordet, skriver løs uden tanke for andet end ordene på papiret og den verden, som former sig i personens sind. Der er måske noget sandhed bag denne myte.

En introvert person har en meget aktiv indre verden. Der skal derfor ikke mange input eller stimuli til, før personen har brug for at trække sig tilbage og fordøje indtrykkene. Gerne alene, hjemme på sofaen. Man kan sige, at en introvert person trives med minimalisme, der skal ikke så mange input til, før personens hoved er fyldt med tanker, som skal fordøjes.

En ekstrovert person elsker og kræver input fra sin omverden. Med andre ord, der skal ske noget. De vil ofte elske at være omgivet af mennesker, indgår ivrigt i samtaler og har brug for denne udveksling af meninger og ideer. De vil ofte have tendens til at kede sig, hvis de har en aften alene hjemme.

Det er nu ret tydeligt, at vi har at gøre med modpoler.

Jeg læste om et eksperiment, hvor man låste folk inde, helt alene, i et hvidt rum. Alle forsøgspersonerne mistede på et tidspunkt tålmodigheden, men når man testede deres personligheder, så viste det sig, at dem med det introverte sind holdt længst ud. De ekstroverte blev hurtigt trætte af de livløse omgivelser, som ikke var stimulerende på nogen måde og ville ud. De introverte gik ind i deres eget sind og slappede af med deres aktive indre verden.

Begge personligheds typer har deres styrker og forskelle. Hvis verden kun bestod af introverte, så ville der nok ikke ske så meget udvikling, fordi der skulle tænkes så meget over hver eneste lille handling. Hvis verden var fyldt af ekstroverte, så ville verden konstant ændre sig, og der ville måske ikke være så meget dybde bag handlingerne. Verden har derfor brug for begge typer, og der kræves forståelse fra begge sider for at kunne sam-eksistere.

Kendetegn for en introvert er:

- at de har brug for at mærke efter, hvad de tænker. Det er ofte dem, som først efter mødet får de tanker, som de gerne ville have drøftet.

- De har brug for alene-tid for at lade batterierne op.

- Deres tanker og ideer skabes i roen.

- De kan blive stresset, hvis de skal for meget og ikke får nok ro.

- Kræver ofte omgivelser, som ikke ”larmer” for meget.

Deres aktive indre verden gør, at de ikke har behov for konstant stimulerende omgivelser. De har ikke brug for så mange input, før der skabes tonsvis af tanker, som skal bearbejdes.

Kendetegn for en ekstrovert er:

- At de har brug for stimulerende omgivelser, som konstant giver dem input og nye oplevelser.

- De er ofte meget talende og sociale, gennem samtalen får de vendt og drøftet deres ideer.

- Deres energi kommer fra de ydre stimuli og input, og der kræves ofte nye oplevelser, da de ellers begynder at kede sig.

Min udlægning skal ikke ses, som at den ene type er bedre end den anden. Der er brug for begge typer i verden. Det er Brøndby mod Aalborg, men der kræves selvfølgelig en vis tålmodighed fra begge kanter for at kunne eksistere og gide hinanden.

Deres måde at kommunikere på, er også forskellig. Den introverte vil langt foretrække skriften, hvor man kan sidde stille og roligt og få skrevet det ned, som man tænker. Den ekstroverte vil nok have hang til telefonen, hvor samtalen og ideerne hurtigt kan flyve imellem parterne.

Det ses også ofte, at forfattere har brug for at trække sig tilbage, mens de skriver og lever i deres indre verden. Eks. Sara Blædel tager op til familiens sommerhus for at skrive i fred og ro. Mari Jungstedt har også i et interview fortalt, at hun indimellem tager væk fra mand og børn, for det havde enhver forfatter brug for. Hendes børn havde engang spurgt hende, om hun ikke følte sig alene, men det gjorde hun ikke. Hun var jo af sted sammen med personerne i hendes bøger.

Hvorfor har jeg taget dette emne op?

Det har jeg dels på grund af debatten på fyldepennen, men også fordi det har indflydelse på ens skrivning, om man er mere den ene eller den anden type.

Er du introvert, så skal man tage sig tid til at skrive, have alene-tid til at samle og fokusere på sine ideer.

Er du ekstrovert, så skal du måske langt mere tvinge dig selv til at blive hjemme og planlægge, hvornår du skriver og i hvor lang tid, før du har brug for nye input.

Den introverte skal altså finde roen og prioritere tid til at være alene. Den ekstroverte skal måske mere tvinge sig selv til at tage tiden til at skrive og måske i kortere intervaller, før der er behov for nye input fra omgivelserne.

I forhold til at reklamere for sin bog, interviews og hvis man er så heldig, tv-udsendelser. Er man introvert, kræver det måske mere planlægning, fordi man ikke så let kan tænke på stående fod. Man kan ikke lige tage ti minutters pause i en ”sendes direkte” udsendelse for at mærke efter, hvad man virkelig føler. Derfor kan den introverte komme til at sige noget, som de måske ikke mener, når de får ro til at tænke og mærke efter. Den ekstroverte kan bedre tænke hurtigt og have et svar på rede hånd.Blot husk, ingen er kun den ene eller den anden personlighed. Vi har alle elementer af begge typer i os. Det ses også i Jungs historie om de to ynglinge, som du kan læse herunder.

C. G. Jung er den hovedansvarlige for de to archetyper, den introverterede og den extraverteret.

Jeg har læst begge hans bøger om de to typer. Det ubevidste er den bog, som jeg først og fremmest vil anbefale. Selvom sproget kan være en udfordring, så kommer han med mange eksempler fra sin klinik, og det giver en indblik i en anden tid, som er ganske betagende. C. G. Jung gør også op med både Freud og Nietzsche i denne bog, men han afviser ikke deres teorier, men tager dem med i betragtning. Ydermere er det sjovt at læse om den vægt, som både Freud og Jung lægger på drømme og deres betydning.

Jeg har fundet et citat om de to typer, som meget enkelt definere deres forskelle.

To ynglinge vandre sammen gennem landet. De kommer til et smukt slot. Begge vil gerne se slottets indre. Den introverterede siger: "Jeg ville gerne vide, hvordan det ser ud indvendig." Den extraverterede svarer: "lad os gå ind," og gør mine til at gå ind ad porten. Den introverterede tøver: "måske er det forbudt at gå ind," med vage forestillinger om politi, bøder, bidske hunde osv. i baggrunden, hvorpå den extraverterede svarer: "vi kan jo spørge. De lader os nok komme ind," med forestillinger om hyggelige gamle portere, gæstfrie herskaber og mulige romantiske eventyr i baggrunden.

På grund af den extraverteredes optimisme kommer de da virkelig ind i slottet, men nu kommer peripetien: Slottet er ombygget indvendig og rummer ikke andet end et par sale med en samling af gamle håndskrifter. Tilfældigvis er disse den introverteredes ynglings store lidenskab. Knap ser han dem, før han er som forvandlet. Han fordyber sig i betragning af skattene; han ytrer sig med enthusiastiske ord. Han indlader sig i samtale med kustoden for at trække så mange oplysninger som muligt ud af ham, og da resultatet er sparsomt, spørger den unge mand efter inspektøren for straks at opsøge denne og forelægge ham sine spørgsmål. Hans skyhed er helt forsvundet; objekterne har fået en forførende glans og verden et andet ansigt. men imens synker den extraverteredes mod mere og mere; han bliver stedse mere gnaven og begynder at gabe. Her findes ingen hyggelige portere, ingen ridderlig gæstfrihed, intet spor af romantiske eventyr - kun et slot, der er omdannet til museum. Håndskrifter kan man også se hjemme i sin egen by ...

(s. 75-76, 2 udgave, 1983)

Jung fortæller meget mere om disse to ynglinge, og det er en forestilling, som virkelig viser forskellen på de to typer og deres syn på objektet/oplevelsen.

Jeg har også læst Psykologiske typer, og her er det kun den sidste 1/4 del af bogen, som virkelig går ind og beskriver typerne. De første 3/4 dele minder mest om en afhandling. Fokus rettet mod de neurotiske sider af de to typer, så det kan godt virke som hård læsning, men også givende i forhold til at forstå sig selv, uanset om man er mest den ene eller den anden type.