Udsagnsled
Kan man sætte jeg foran, man må ikke bøje ordret.
Symbolet for et udsagnsled er O.
Grundled
Kan bruger udsagnsleddet til at spørge hvem gør?
Symbolet for et grundled er X.
Udsagnsled og grundled er grundstenen i alt grammatik. Er du i tvivl om et komma eller punktum, så analyser sætningen med udsagnsled og grundled.
Eks.
Stilheden i værelset blev afbrudt, da bilen kørte ind i indkørslen.
Udsagnsleddene i denne sætning er: blev og kørte. Husk at der skal kunne stå jeg for. Jeg blev, jeg kørte.
Dernæst finder man grundleddet. I denne sætning er det: stilheden og bilen. Husk at der skal spørges: hvem gør. I den første del af sætningen er det stilheden, som bliver afbrudt. På den anden side af kommaet er det bilen, som kørte ind i indkørslen.
Som en ekstra hjælp er da et bindeord, og dem skal der stå komma foran.
Her er en mere kompliceret sætning, der har en indskudt sætning i sig.
Drengen, som havde blå bukser på, var min bror.
Havde og var er udsagnsled.
Drengen og som er grundled.
Den første del af sætningen er nemlig spredt. Man kan sige: Drengen var min bror.
Drengen er altså grundleddet til den sidste del af sætningen.
Drengen, som havde blå bukser på, var min bror.
Den indskudte del i sætningen, har jeg understreget.
Komma
Sæt altid komma foran bindeord. Her er nogle eksempler på disse: og, mens, fordi, om, da, inden, når, før, at, hvis, som og der.
Når man sætter et komma, så skal der være udsagnsled og grundled på begge sider af kommaet.
Og forbinder sætninger, der er lige meget værd. Det vil sige, at der er et udsagnsled og grundled på begge sider af kommaet.
Bisætning
Det er den sætning, som kommer efter kommaet, og det er den sætning, som indeholder bindeordet. Sætningen skal kunne stå for sig selv, men her må man gerne ændre rækkefølgen af ordene, når man undersøger det.
Eks.
Stilheden i værelset blev afbrudt, da bilen kørte ind i indkørslen.
Her er bisætningen: da bilen kørte ind i indkørslen.
Da er et bindeord, og kommaet er sat foran da, præcis som det skal.
Reglen er, at bisætningen skal kunne stå for sig selv, men man må gerne bøje ordene og ændre på rækkefølgen for at få den til at passe. Det må man ikke med hovedsætningen.
Denne sætning er meget enkel, da man sagens kan sige: Bilen kørte ind i indkørslen.
Forskellen på komma og punktum
Er, hvor stort et ophold der skal være. Når man starter på noget nyt, så skal der sættes punktum.
Sætningen skal danne en helmening, derfor består den ofte af en hovedsætning og en bisætning.
En enkelt hovedsætning gør historien lettere at læse, i det det øger læseflowet. Dette er meget anbefalelsesværdigt, hvis man skriver til n ung målgruppe.
Colon
Bruges til opremsning.
Eks.
Mareridtet havde været skræmmende: massere af blod, vold, ødelæggelse og kaos.
Det er lidt gammeldags efter min mening. Jeg ville studse over det, hvis jeg læste om det i en historie eller roman. Det ville være mere naturligt at se det i en rapport eller skoleopgave om vulkaner. Jeg ville foretrække et komma i denne sætning. Det virker mere moderne, men husk dette er blot min personlige mening. Der er intet forkert i at bruge colon, hvis du har en opremsning i en historie.
Forholdsord
Kan være et eller to ord, men det kan ofte være svært at huske, hvornår er det et ord, og hvornår er det to.
Eksempel på forholdsord: udenpå/ uden på, indeni / inden i, overfor / over for, som om / som om, indenfor eller uden for.
En enkelt huskeregel er, at hvis forholdsordret står sidst i en sætning, så er det et ord.
Eks. Jeg så, at han stod lige overfor.
Står det i en sætning mellem andre ord, så er det to ord.
Eks. Han stod lige over for mig.
Pausekomma
Det bruges, hvis man vil understrege noget.
Eks. Helle, vi skal ud og købe ind.
Man kan næsten forestille sig, at personen siger Helle, holder en lille pause (understreges med pausekommaet) for at sikre sig, at hun reagere, før vedkommende fortsætter.
Eks. Vi skal ud og købe ind Helle.
Her skal der ikke være noget pausekomma, det er blot en sætning. Måske siger personen sætningen, mens vedkommende allerede er på vej ud af døren.
Spørgsmålstegn
Kan både bruges som et komma og et punktum. Det kommer an på, hvordan det benyttes i sætningen.
Eks.
Vil du med i byen? spurgte han.
- Her er spørgsmålstegnet et komma.
Eks.
Han spurgte, vil du med i byen?
- Her er det et punktum.
