Hvornår begyndte du at skrive, og var du åben omkring det?
Jeg begyndte at skrive for alvor for 2-3 år siden og har gået stille med dørene. Min familie fik f.x. at vide jeg skrev, da jeg havde solgt manus til "Killing Birch".
Hvordan er din arbejdsrutine; Laver du en plotlinje, persongalleri, skriver stabilet fra start til slut, skriver et vist antal timer om dagen, eller er du mere impulsiv og skriver kun, når inspirationen er der? Skriver du et bestemt sted/rum eller er det ligegyldigt?
Når den første person er 'ankommet' begynder jeg at skrive scener ned. De kommer hulter til bulter og ikke i nogen form for rækkefølge. Langsomt kan jeg så lave en plotlinie som sagtens kan ændre sig undervejs efterhånden som flere personer og scener støder til. Jeg ejer mange, mange notesbøger og har anskaffet mig nogen store sorte kridttavler der hænger på væggen til at notere på. Jeg arbejder nogenlunde stabilt fra kl. 9-15 hver dag og kunne i princippet skrive inde i en sort skraldesæk. Prologen til "Killing Birch" er skrevet mellem Kastrup og Herlev st. på bagsiden af en Norwegian Airways brækpose.
Hvor finder du inspiration og research; Er det informationssøgning via google, læser du fagbøger eller tager ud og taler med dem, der arbejder med det, som du gerne vil vide noget om?
Jeg bliver som regel inspireret når jeg ikke prøver på at blive inspireret. Mine bedste ideer får jeg i badet. Derudover bruger jeg musik i rå mængder og er gift med Pinterest hvor jeg laver boards til de fleste af mine historier. Hvis jeg mangler information går jeg derhen hvor den findes. Nogen gange skal jeg bruge et levende menneske (på en anden måde end Hannibal Lecter) og andre gange et opslagsværk om giftige planter. Jeg ser rigtig mange film, og har altid gang i et par bøger.
Hvilket forhold har du til dine hovedpersoner; Vandre de rundt i stuen sammen med dig eller kommer historien først og dernæst personerne?
De bor i en verden for sig selv hvor jeg kan se, høre og føle dem. En enkelt gang har jeg oplevet at en af dem (med lange kløer) krydsede over, og lige pludselig var i rummet. Nu har de fået forbud. Allesammen. Det er fint at jeg kan høre dem, men hvis jeg skal blive en gammel dame kan de ikke vandre rundt hvor jeg færdes og træder på legoklodser.
Hvordan redigere du dine historier; Får du hjælp til det eller har du selv lært håndværket?
Det er en kombination. Jeg starter gerne hver dag med at redigere det jeg har skrevet dagen i forvejen. Sådan kan man tygge drøv rigtig mange gange. Når jeg ikke kan komme længere selv, og har skrevet det igennem igen og igen og igen giver jeg den videre til redaktøren. Man bliver blind overfor sine egne fejl og indforståetheder.
I dag kan en forfatter gå mange veje. Der er forlagsvejen, de små forlag, oprette eget mikroforlag, selvudgivervejen eller man kan være en hybrid af ovenstående. Hvilken vej har du valgt og hvorfor var det rigtigt for netop din bog?
Da jeg startede med at skrive gav jeg mig selv 10 år til at blive god. Skal jeg være helt ærlig var ordet ikke god, men fremragende (Min indre amerikaner lider ikke af jordforbindelse). Men det har givet mig en frihed til at lave virkelig mange pinlige fejl, og bare skrive videre alligevel fordi de 10 år jo langt fra var gået og dermed var det naturligt og forventeligt. I starten ville jeg faktisk have været selvudgiver og havde oprettet firma. Undervejs går det op for mig, hvor meget jeg faktisk mangler at lære for at kunne lave den øvelse. Ordentligt. Jeg var ikke en god nok håndværker og havde brug for at komme igennem en professionel redaktionsproces og få pudset mine værktøjer af: "Learn the rules, so you can break them like a pro". Jeg besluttede mig derfor for enten at prøve Harper Collins eller det danske forlag Candied Crime som jeg vidste havde engelsk sprogkompetence og havde et fint omdømme. Mastodonten versus den lille mammut. Jeg prøvede den jyske mammut først, og det har jeg ikke fortrudt. Hold nu op, hvor har jeg lært meget allerede. Når man lærer at bruge værktøjerne giver det en større frihed til at 'gakke ud' kreativt og det er jo det det hele handler om. Frihed til at kunne yde den historie der bliver leveret retfærdighed. Der er ikke noget værre end at sidde og være omgivet af skønhed kun for at finde ud af at man dybest set er en abe der prøver at spille Chopin iført boksehandsker.
Hvordan var det, da din første bog kom på gaden og hvordan var det med nr. 2, 3, 4 ...?
Jeg har til gode at opleve en bogdebut, men det er lige om lidt.
Hvad synes du om bøger, der handler om at skrive/være forfatter; Er de en hjælp eller det modsatte eller måske noget midimellem?
Jeg har læst hele 2 stk: Stephen Kings "On writing" og Strunk & White's "The Elements of Style". De var begge til stor hjælp på hver deres måde. Ellers bruger jeg mest tid på at læse skønlitteratur da det er det jeg lærer mest af.
Har du selv en ynglingsbog/genre og hvorfor har du lige netop valgt den? Er det historien, skrivemåden, persongalleriet eller noget helt tredje?
Jeg læser alt. Hvis sproget er fængende og personerne lever er det ligegyldigt hvad historierne handler om og hvor de foregår. Jeg har nok en forkærlighed for historier hvor det er karakterernes udvikling der er den drivende kraft og hvor sproget er smukt. En af de bedste bøger jeg nogensinde har læst er Selma Lagerlöfs "Kejseren af Portugalien" hvor hun beskriver hvordan en lidt kedelig og ufølsom mand bliver transformeret af at være far og gennem sin datter opdager kærligheden. Hør bare: "... i samme øjeblik forstod han hvad det var der havde sat hjertet i gang hos ham. Og ikke nok med det, han begyndte også at ane hvad der hele livet havde været i vejen med ham. For den som hverken mærker sit hjerte i sorg eller glæde, kan rigtignok ikke regnes for et rigtigt menneske."
Det er en mirakuløs bog om at elske og derefter blive kastet ud over afgrunden af sin elskede. Faktisk er den perfekt.
