Redigering

Redigering er der, hvor højre hjernehalvdel sættes på lavt blus, og venstre får lov til at tage over.

Det er sådan, som jeg selv ser på det. I redigeringsfasen vil du ofte få brug for hjælp. Forfattere er meget tæt på deres tekster, og det kan være svært at se ens tekst fejl og mangler, når man nu kender meningen bag hver sætning, og hele hovedpersonens baggrundshistorie, med tilføjelse af utallige bipersoners på samme tid.

At redigere er andet end at sætte ens tekst ind i et dokument på computeren og kigge efter røde og grønne streger. Det var der en, som skrev på twitter på et tidspunkt. Mit svar til ham lød således; redigering er at skrive historien igen og igen og igen. Indtil du kender hver linje, ord og komma. Læg så historien væk og gentag.

Meningen bag mit svar er, at redigering er den krævende del af processen. Det er her, du skriver hele historien om, smider det overflødige væk. Græder over kapitler, som må udgå, fordi de er fyld. Kasserer bipersoner, samtidig med at der kigges på grammatik og stavning.

Det er i redigeringen, at man genkender forfatteren. En forfatter er netop en, som sætter sig ned og gennemgår dette h …, som redigeringsprocessen er, fordi vedkommende ved, at historien bliver bedre af det.

Betalæser

En betalæser er en, som læser din historie, før du sender den indtil forlaget. Vedkommende læser historien og retter den igennem for fejl, påpeger mangler og giver konstruktiv kritik. Dette kan resultere i en ny omgang pinefuld redigering, som kan øge historiens potentiale væsentligt.

Når det er sagt, så skal det siges, at det er svært at finde egnet betalæsere. Der er mange ting at overveje, før man lader nogle læse ens historie igennem. Ens slægtninge, nære veninder og mange andre kan være for tæt på eller mangle evnerne til at give konstruktiv brugbar kritik.

En god betalæser er en, som kan give dig konstruktiv kritik. Det er en person, som kan se, om historien hænger sammen og evt. rette det grammatiske.

En god betalæser er ikke en, som siger; ih… hvor er det en god historie og intet andet.

En god regel er at lave en klokkeklar aftale med sin betalæser, før man giver vedkommende sin dyrebare historie.

- Lav aftaler om, om manuskriptet må gives videre eller det kun er beregnet for betalæseren.

- Aftal, hvad betalæseren skal være opmærksom på. Hvis vedkommende er i historiens målgruppe, så er det netop rart at vide om historien fanger, eller personen havde travlt med at gabe, mens de læste.

Det kan virke underligt at skulle gennemgå den slags på forhånd, men tænk på din betalæser som en, du indgår en kontrakt med. Har I ikke aftalt at historien ikke må gives videre, så er det ikke sikkert at betalæseren overhovedet tænker over det. Har I talt om det, så ved I begge, hvad der gælder og ingen skal gætte sig til det.

Skrivegruppe

En anden måde at få feedback på sin historie, og dermed blive bedre som forfatter, er at finde en skrivegruppe.

En sådan gruppe kan være utroligt givende, da du her mødes med andre, som skriver. Det kan være meget befriende at opleve, at andre døjer med præcis de samme problemer, som du har besvær med.

Før du melder dig ind i en skrivegruppe, så lav lidt research. Hvilken genre foretrækker de andre at skrive i. Hvis alle, på nær dig, skriver i krimigenren, så kan det være, at det ikke er den rigtige gruppe, du er havnet i.

Det kan dog være ganske givende at være i en gruppe, hvor der skrives på forskellige genre. Det kan åbne op for dialog og udveksling af de forskellige fordele og ulemper ved de forskellige genrevalg og udvide horisonten hos deltagerne i gruppen.

Igen er det en god ide at udstikke nogle retningslinier.

- Hvor mange sider må der eks. sendes ud, inden I mødes. Det kan være træls, at alle sender 20 A4 sider ud. Hvis I er tre eller fire i gruppen, så er det optil 60 sider, der skal læses og kommenteres. Det er et stort og tidskrævende arbejde.

- Sæt dig ind i, hvad der menes med konstruktiv kritik. Din argumenter skal være begrundede.

- Hvor meget tid gives der per tekst, og er det nødvendigt med en ordstyrer eller et stopur, så alle får en chance for at få givet feedback.

- Hvor ofte skal I mødes og hos hvem? Det er ikke fair, hvis det er de samme, som skal køre langt hver gang.

- Slås der ned på grammatiske fejl og stavefejl? Eller er det selve historien, der fokuseres på og det andet afleveres blot med røde streger under?

En skrivegruppe kan være virkelig givende, hvis reglerne er på plads. Her er mulighed for at møde andre ligesindede og mulighed for at diskutere emner, som det ellers kan være svært at dele med andre. Men det kan være hårdt at give og modtage konstruktiv kritik. Giv det med respekt, så går du aldrig helt galt i byen.

Diktafon

I dag har mange telefoner en diktafon indbygget, men den kan også købes særskilt.

Jeg har gjort det, at jeg har indtalt min historie på diktafonen også lyttet til den bagefter. Det gav mig mulighed for at høre historien, som en læser ville gøre det. Det er en god måde at finde fejl på og høre, om dialogen lyder godt.

Samtidig sker der det (efter at du har vænnet dig til lyden af din egen stemme), at du undervejs finder mange småfejl og dårlige sætninger, simpelthen fordi historie bliver kluntet eller besværlig at læse højt.

To skærme eller widescreen

Jeg plejede, i gamle dage, at printe hele historien ud og skrive den ind på ny. Det kostede meget i printerpapir og på miljø-kontoen.

På mit arbejde fik vi indført brugen af to skærme. Det betyder, at jeg kan have mit uredigerede dokument åben i den ene skærm, mens jeg skriver det hele ind på ny i et frisk dokument på den anden skærm.

I dag er det så kommet så vidt, at det er muligt at købe en widescreen. Den er så stor, at det er muligt at have to dokumenter åbne samtidig, uden at de skal gøres irriterende små.

Ved at skrive hele historien ind igen, tvinger jeg mig selv til at læse hvert enkelt ord og sætning. Det er ofte her, jeg finder stavfejl og retter grammatikken, fjerner og tilføjer, hvor det behøves.

Betalæserstationen

er et forum og mødested for forfattere og betalæsere.

En betalæser læser forfatterens manus, før det sendes til forlag og udgives. En betalæsers opgave er at referere sin læser-oplevelse til forfatteren, som kan bruge reaktionerne i sin endelige redigering af manus.

Her på stationen kan du som forfatter finde den helt rette betalæser, der matcher genren i dit manus. Du kan lede efter din læser under Medlemmer, eller du kan lægge en forespørgsel ind under I Proces, hvor betalæseren kan finde dig.

http://www.betalaeserstationen.dk/